Troldmanden

af Lars Abild og Birgitte Dyrekilde

Nogle kalder hvidvask-skandalen i Danske Bank for verdens største. Men i skyggen af den mere end to år lange kampagne i både Danmark og internationalt står en forhenværende amerikansk statsborger ved navn Bill Browder. Han var indtil 2005 den største udenlandske kapitalfondschef i Rusland.

 

Han har de seneste 10 år med kolossal succes kørt en verdensomspændende mediekampagne under dække af sin døde skatterådgiver, Sergej Magnitskij. Om hvidvask, menneskerettigheder og lejemord. Han har sin egen hær af advokater, sin egen lov i USA og sin egne partnere i den etablerede medieverden.

Bogen afslører, hvordan hans historier i bedste fald er fordrejede og til tider helt og aldeles falske. Og hvordan han er blevet en af de centrale figurer i den nye kolde krig mellem Vesten og Rusland. Danske Bank har de seneste år været en helt central brik i Browders kyniske spil om opmærksomhed, der handler om alt mulig andet end hvidvask.

Flemming Rose, mangeårig korrespondent i Moskva og Washington og nu seniorforsker ved Cato Institute i Washington, har skrevet forord

Udgivelsesdato: 12. august 2019

Format: Bog hardback, E-bog

Sprog: Dansk

Sidetal: 330

Anmelderne siger:

"Spændende dokumentarisk beretning om finansmanden Bill Browder, der bidrog til Berlingskes offentliggørelse af forholdene omkring hvidvaskskandalen i Danske Banks estiske afdeling.... Som almindelig læser og borger er jeg ikke i tvivl om, at der er passeret millioner gennem Danske Bank i Estland, hvad enten det er penge på vej væk fra skattebetaling eller beskidte penge. Men det er under alle omstændigheder vigtigt at være bevidst om, at alt ikke altid er, som man umiddelbart får at vide. Og det kan denne bog fortælle.

Beth Høst, Litteratursiden

"Debatprovokerende og interessant journalistisk dokumentar som rummer en detaljeret gennemgang af en snørklet historie og ikke mindst et meget kritisk syn på Bill Browder og den internationale mediekampagne han står bag."

Lektørudtalelse

Interviewklip med bogens hovedperson Bill Browder:

Bill Browder og Berlingske

Bill Browder og OCCRP

Bill Browder og fodring af pressen

Bill Browder - Farvel

Forlaget Kontrovers

Cvr: 39133857

Kontrovers.eu er tilmeldt pressenævnet.

Webmaster: Jonathan Sommerlund