top of page

Bitcoin - frie penge

af Bo Elkjær og Birgitte Dyrekilde

​Verden har fået nye penge. Tech-nørder og anarkister har skabt deres egen seddelpresse. Teknologien bag bitcoin og andre, nye digitale penge bliver kaldt en revolution på størrelse med internettet. Centralbanker og regeringer verden over ser bekymret på den nye udvikling, mens millioner af mennesker har omfavnet den nye teknologiske landvinding. Er det her opgøret, der vil ændre verden?

Udgivelsesdato: 12. november 2018 

Format: Bog hardback, E-bog

Sprog: Dansk

Sidetal: 283

 

Anmelderne siger:

"Tænk at finde en bog om Bitcoin, som man ikke kan lægge fra sig! Hermed er indgangen åbnet til det før tilsyneladende tunge emne."

Brigitte Alfter, Journalisten

"Går du først i gang med bogen, så slipper du den ikke. Og er du til historiebøger eller måske kriminalromaner med et stort persongalleri, indblik i et utal af detaljer, spænding og mystik – så bliver du ikke skuffet. Bogen er meget velskrevet, og man kan let gå om bord i den uden at have forudgående kendskab til teknologiens verden og uden overhovedet at forstå noget om pengemarkedet, valutaer med mere."

Lilian Mogensen, InsideBusiness

"Lad os bare lukke op for posen. Jeg er ret så begejstret efter at have læst "Bitcoin - frie penge." Den er underholdende, velunderbygget og indsigtsfuld og kan anbefales."

Kasper Skaaning, Complidia

”Bogen er et eksempel på nøgternt og pålideligt journalistisk håndværk.”

”Det er stadig mennesker, som er i centrum. Bogen belønner læseren med indsigt i en række ellers obskure fællesskaber. Den handler om, hvordan en politisk ideologi og økonomisk teori blev bygget ind i et teknologisk system med henblik på at forårsage en revolution”

Henrik Chulu, Information.

"To undersøgende journalister fortæller i en ny bog den utrolige historie om anarkister, liberalister, pirater, kriminelle og tech-nørder, som har udviklet og handler med kryptovalutaer."

Ulla Bechsgaard, Jyllands-Posten

bottom of page